Året på gården

Geranium tåler ikke frost. Derfor overvintrer planterne i drivhuset, i lange bede under glas, hvor kulden ikke når dem.

Det er foråret nu, men nætterne kan stadig være kolde, så planterne bliver, hvor de er, indtil frosten er ovre.

I december bliver vejen forbi laden hvid, og det meste af arbejdet flytter indenfor: til kobberkedlerne og til den gamle mølle, hvor whiskyfadene ligger og hviler, mens vinteren går.

Udenfor er her stille. En gåtur ad den samme vej som altid, forbi de hvide længer.

Træerne omkring brønden har tabt bladene, og om lidt kommer frosten. Men brønden har ingen pumpe, der skal vinterklargøres, og ingen motor, der kan fryse. Vandet ligger langt nede, mellem tætte jordlag, der holder det under tryk, og det er det tryk, der løfter det op gennem røret.

Derfor løber det også om vinteren, når jorden ovenover er hård. Brønden gør det samme i januar som i juli: den giver vand til destilleriet og til husstandene omkring gården.

Om sommeren vokser tallerkensmækkerne langs stendiget foran den hvide længe.

De gamle stalde har fået nyt liv. Her står i dag vores to kobberkedler, Nini og Mia, og når der ikke destilleres, samles vi og vores gæster under det samme tag til fester og sammenkomster.